Improvisation – at passe på hinanden

Bæredygtighed iscenesat gennem musik

 
Projektet kort fortalt | Elevernes oplevelser og læring | Projektets struktur og forløb | Faciliteter og materialer | Virkemidler og anbefalinger | Betydningsfulde øjeblikke | Kunstnere | Projektbeskrivelse fra 2014

I projektet instruerer kunstnerne Casper Mikkelsen og Martin Rauff, eleverne i at spille improvisationsmusik om et naturtema. Ideen er at ruste eleverne socialt og musikalsk, sådan at de som gruppe kan spille improvisationsmusik uden direktion. Med andre ord: iscenesættelse af et socialt bæredygtigt musikalsk arrangement.

kompost

 

“Improvisation er at passe på hinanden,
lytte til hinanden, skabe noget sammen
og deltage i en dialog med hinanden”

– (Kunstner)

“Det at opleve stemninger og ligeværd
og sådan nogle ting, det var rigtig
vigtigt for dem”

– (Lærer)


Projektet kort fortalt

KOMPOST og FOTOSYNTESE

Projektets titel er KOMPOST, og henviser til ideen om at samle en masse delkomponenter i ét vækstbed, hvorfra nyt liv kan spire. Projektets værk, gruppeimprovisationen, kaldes FOTOSYNTESE og henviser til den biologiske proces, der får planter til at gro og derved videregiver ilt og liv til omverden. Den symbolske værdi i disse to navne udgør den røde tråd i projektets idé, planlægning og afvikling.

 


At dirigere

Kunstnerne indleder forløbet med at give eleverne ‘almindelig’ klasseundervisning uden for musiklokalet. Her igangsætter kunstnerne sangøvelser, klappeøvelser og øvelser i direktion. Eleverne lærer at følge en dirigent, og de prøver selv at dirigere en gruppe. Kort sagt, øvelser, der forbereder eleverne på dirigeret gruppeimprovisation.
foto1-300x224



Instrumentstationer

I musiklokalet arrangeres forskellige instrumentstationer i en rundkreds i lokalet. Kunstnerne udvælger instrumenterne, tonearten og definerer nogle klangmuligheder, som eleverne må spille indenfor. Eleverne bliver under improvisationen, fordelt i grupper ved de forskellige stationer.

 


Sang

I improvisationerne indgår også korte forud indstuderede sangsekvenser. Eleverne synger korte sekvenser, der fungerer som en tematisk rød tråd, som kan bruges i improvisationerne som en stemme ved siden af instrumentstemmerne. De korte sangsekvensers tekstunivers handler om natur og bæredygtighed.
image1-300x224 (1)



Naturelementer som tema

Kunstnerne vælger et naturelement fra fotosyntesen som tema, eksempelvis vand, som improvisationen tager udgangspunkt i. Nogle af instrumentstationerne i musiklokalet repræsenterer lyde af naturelementet, eksempelvis vandfløjter og lyden af vand, der løber. Imellem kunstnerbesøgene arbejder eleverne med dette tema. De optager film og billeder af elementet, som bruges til en kunstnerisk video af forløbet.
foto-2-300x168



Gruppeimprovisation

Når gruppeimprovisationerne er i gang, spiller eleverne frit inden for de angivne rammer. Hver station har mulighed for at være tændt/slukket, samt at spille med forskellig lydstyrke.

 


Dirigent og stationsledere

Musikimprovisationerne bliver ledet af en elev-dirigent, der står i midten af lokalet. Dirigenten styrer musikken ved at tænde/slukke for stationerne, samt ændre på lydstyrken. Ved hver instrumentstation står en leder (elev), der holder øje med dirigenten og leder gruppen ved den pågældende instrumentstation. Igennem forløbet prøver alle elever at stå ved alle instrumenter. Ligeledes foregår der rotation i rollerne som dirigent og ledere.
image2-300x224



Gruppeimprovisation uden direktion

Til sidst i forløbet prøver klassen at spille improvisationsmusik uden dirigent. Ved at orientere sig mod hinanden, kommunikere gennem kropssprog og lytte til musikken, vil eleverne forme lydbilleder, der hele tiden forandrer sig.
image10-224x300



Video og performance

Kunstnerne laver en live-lydoptagelse af gruppeimprovisationen. Denne lydoptagelse sættes sammen med de billeder og film om naturtemaet, som eleverne selv har optaget og bliver således en kunstvideo, der giver et indblik i elevernes projekt.


Elevernes oplevelser og læring

At ‘gøre’ social bæredygtighed

Processen frem mod gruppeimprovisationen uden direktion, illustrerer iscenesættelsen af et socialt bæredygtigt arrangement med musik i centrum.

Eleverne er i slutningen af forløbet, i stand til at indgå i en selvkørende bæredygtig musikalsk proces på baggrund af en enorm social læring om samarbejde og ansvar.

“Tanken med projektet var at iscenesætte
bæredygtighed som en måde at
være sammen på i musikken”
(Kunstner)

image5-300x224

Samarbejde og fælles ansvar

Gruppeimprovisationen fungerer, når eleverne lærer at forstå, at de skal samarbejde og tage fælles ansvar. De lærer at kommunikere gennem kropssprog, at give hinanden plads og spillerum, at lytte og tage ansvar, eksempelvis i rollerne som dirigent og stationsleder. Rotationen i rollerne bevirker, at eleverne lærer at sætte sig i hinandens sted.

 


Grænser og roller

I projektet i 2014 gav en lærer udtryk for, at hun havde oplevet mange elever overskride grænser. De turde sætte deres ry på spil, sådan at rollerne forandrede sig. Eksempelvis fik de mere stille elever igennem rollen som dirigent mulighed for at ‘styre’ de mere højtråbende elever. Og de højtråbende elever turde lade sig styre.


“Der var nogle børn som lige pludselig viste noget de kunne, som de andre ikke havde regnet med. Nogen med svag social status som faktisk kunne lave noget rigtig flot”
(Lærer)

image8-224x300


Dyb koncentration

Under gruppeimprovisationerne, kræver samarbejdet og arbejdet med musikken, alles fulde opmærksomhed. En lærer der deltog i projektet i 2014, udtrykte at man under improvisationen kunne opleve en udsædvanlig dyb koncentration fra elevernes side.


“Det var fantastisk at opleve den der dybe

koncentration, vi fik frem i musiklokalet.
Normalt er der nogen, der ikke kan tillade
sig selv at koncentrere sig så meget, fordi
man skal være den, der sidder og råber”
(Lærer)

image9-300x224

At tage musikken seriøst

Kunstnerne designer forløbet sådan, at der hele tiden bygges ovenpå, således at eleverne oplever fremskridt og følelsen af at blive dygtigere. Eksempelvis får lydene ved hjælp af teknisk udstyr, for hver gang en mere produceret klang. Musiklokalet kan nemt blive et kaotisk sted, men kunstnerne gør meget ud at forklare eleverne de særlige og klare spilleregler, der gælder i netop dette lokale. I musiklokalet arbejdes der seriøst med musik.


Improvisation

At få en gruppe elever til at spille improvisationsmusik, der er musikalsk velklingende, kan være en stor opgave. Igennem forløbet arbejder kunstnerne meget med at lære eleverne om de konstruktive tilstande i musikken. Dette, kombineret med den sociale læring som nævnt ovenfor, gør at eleverne som gruppe, lærer kunsten at improvisere skiftende lydbilleder, der lyder godt.

I projektet i 2014 lykkedes det eleverne at holde gang i gruppeimprovisationen uden direktion og afbrydelser i 10 minutter.

“Børnene vidste godt, at de
havde lavet noget godt”

(Lærer)

image7-224x300



Projektets struktur og forløb

Forløbet

Kunstnerne tager ud på skolerne og laver forløbene her. De medbringer udstyr, som skolen ikke er i besiddelse af, eksempelvis vandfløjter, mikrofonudstyr og forstærkning.

I projektet, som det blev afprøvet i 2014, besøgte kunstnerne hver skole fire gange à fire timers varighed. Besøgene var placeret med en til to ugers mellemrum.


Imellem kunstnerbesøgene

foto-150x150Imellem kunstnerbesøgene, kan klasserne arbejde med temaet bæredygtighed.

Derudover får de til opgave af kunstnerne at tage billeder og film af naturtemaet og indsamle rekvisitter til instrument-stationerne. Lærerne sørger desuden for at samle op, og evaluere efter hvert kunstnerbesøg.

foto-1-300x224


Faciliteter og materialer

Musiklokale og almindeligt undervisningslokale

Kunstnerne har brug for et musiklokale med et tilstødende almindeligt undervisningslokale. De aktiviteter, der ikke involverer instrumenter, foregår i det almindelige lokale. Denne opdeling er hensigtsmæssig i forhold til at skabe de rette arbejdsforhold for eleverne og for musikken.

 


Mikrofoner og forstærkning

image11-300x224Live-bearbejdning og forstærkning af elevernes spillede og sungne stemmer, er afgørende for at udtrykket i lokalet, under improvisationen, bliver solidt nok til at give oplevelsen af sammenspil. Der skal være medhør og god optagelse af de mange lydkilder, sådan at eksempelvis lyden af vand, der løber, ikke drukner blandt de øvrige kraftigere klingende instrumenter. Kunstnerne medbringer derfor meget ekstraudstyr, til at supplere musiklokalerne på skolen.

 


Vand, træ, papir og blade

image-300x224 (1)I projektet arbejder eleverne med et naturtema, og i improvisationerne indgår lyde omkring naturtemaet.

I projektet i 2014 var temaerne for de to skoler henholdsvis vand og træ. Til at producere trælyde, indsamlede eleverne på den ene skole visne blade, grene og papir. På den anden skole brugte de en balje med vand og to flasker til at lave lyden af rindende vand.

 


Mobiltelefoner eller iPads

Eleverne får til opgave at tage billeder og filme naturtemaet. Hertil bruger de mobiltelefoner og iPads. Kunstnerne redigerer til sidst dette billedmateriale sammen til en film, hvorpå de improviserede lydbilleder og korte sangsekvenser kører som lydspor.



Virkemidler og anbefalinger

Stilladset, der langsomt fjernes

image6-300x224At få en stor gruppe elever til at spille konstruktivt sammen i en improvisation kræver, at eleverne rustes til at administrere en stor grad af frihed, lærer at samarbejde samt føler sig trygge i opgaverne. Kunstnernes tanke er, at bygge et ’stillads’ omkring eleverne og så langsomt fjerne det igen, sådan at eleverne til sidst på egen hånd, kan løfte opgaven i gruppeimprovisation.

 


Frihed indenfor klare rammer

I starten af forløbet ridser kunstnerne nogle klare rammer op for musikken. De har på forhånd udvalgt instrumenterne, valgt en toneart og defineret nogle klangmuligheder. På denne måde, er der i starten få muligheder for at lave fejl. Efterhånden som eleverne forstår metoden og musikken, åbnes rammerne langsomt op.

 


Et skridt ad gangen

DSC09473-168x300For at eleverne kan føle sig trygge i at improvisere, går kunstnerne i alle processer trinvist frem. Eleverne går én ad gangen ind i musiklokalet og finder sin plads, de introduceres til én instrumentstation ad gangen, der kommer mere og mere udstyr på hen ad vejen, og så videre. Direktionsøvelserne foregår også med trinvis avancering.

 

 


Klar kommunikation til eleverne

Kunstnerne kommunikerer fra starten, tydeligt deres forventninger til elevernes opførsel. De gør det klart, at de ikke accepterer larm og afbrydelser, når der spilles musik. I projektet i 2014 tog eleverne den klare kommunikation til sig på positiv og konstruktiv vis, og dette var medvirkende til at improvisationerne kunne fungere, uden at nogen elever spolerede det.

“Den måde vi arbejdede med kunsten på,
var rigtig god for børnene, fordi
de ikke kunne tænke på noget andet
mens vi lavede det her. Det
krævede al deres opmærksomhed”
(Lærer)

image1-300x224

 


Det ‘hellige’ musiklokale

Kunstnerne benytter et musiklokale og et tilstødende almindeligt undervisningsmateriale. Alle øvelser, der ikke involverer musikinstrumenter, foregår i det almindelige lokale. Musiklokalet er et lokale med særlige spilleregler, et sted man tager musikken og projektet seriøst, samt et sted med mulighed for fordybelse, koncentration og inspiration. Eleverne har brug for disse sceneskift, og nogle elever kan have brug for at holde pauserne helt udenfor.

 


Performance?

Dette projekt egner sig af flere årsager dårligt til en stor performance, da den kun viser en lille bid af, hvad eleverne har beskæftiget sig med og lært. Dette blev klart, da projektet blev afprøvet i 2014, og eleverne skulle lave en performance ved den afsluttende event i DR Byen. Det er imidlertid vigtigt for eleverne, at få lov til at formidle deres projekt, eksempelvis til forældrene. Det kan derfor være en overvejelse om en performance eventuelt skal erstattes af en live-videooptagelse af gruppeimprovisationen, der i højere grad viser det egentlige produkt af processen.


 


 


 

Betydningsfulde øjeblikke

 

Dirigenten i respekt

Musikken spiller. Line står i midten og dirigerer resten af klassen, der står ved de forskellige instrumentstationer. Victor og Otto står ved xylofonen, de hamrer løs på den, griner lidt… Line vender sig mod dem og giver tegn til at dæmpe volumen, Victor og Otto retter ind efter Lines direktion… Line smiler let, det er sjovt at dirigere – især Victor og Otto, fordi de altid larmer og driller… og de plejer ikke at høre efter, hvad nogen siger… men nu hører de efter hende – og de ser hende…

 

“Jeg tror egentlig oplevelsen var hos dem dybere,
end man lige havde tænkt”
(Lærer)

Fokus, fordybelse og forløsning

Musikken spiller… Skifter karakter, snart kraftig med dybe toner fra klaveret, siden mere let… lyden af vand, der risler. Lydbilledet skifter igen, tempoet bliver en smule hurtigere… fløjtelyde der triller…

Alle i rummet er dybt koncentrerede… alle holder fokus, ingen giver for meget slip – Hvilke toner skal vælges? Hvad viser dirigenten? Tempoet er hurtigt, det skal skifte til noget langsommere. Stationslederen ved siden af viser med øjenbevægelser, at stafetten gives videre. Nye tangenter vælges. Tungen holdes lige i munden… Det er smukt!… Hvor længe kan det fortsætte?…

Dirigenten giver tegn til at lukke en station ned, endnu en station lukkes ned… endnu en… Til sidst er der bare fløjten tilbage…

Nu er der helt stille, et kort sekund… stilheden brydes, Martin klapper. Casper klapper… Victor klapper Line på skulderen… lyden af jubel, bevægelse, forløsning… Det var smukt! 




Kunstnere

Casper-Mikkelsen200Casper Mikkelsen
Casper Mikkelsen er uddannet musiker fra Vestjydsk Musikkonservatorium i 2009. Han arbejder som musiker, komponist, orkesterleder og underviser og er helt eller delvist aktiv i en lang række bands og orkestre. Casper underviser desuden i slagtøj og sammenspil på MGK SYD i Esbjerg.

» Se mere på www.audiograf.dk


Martin-Rauff-200Martin Rauff
Martin Rauff er uddannet BA i Film og Medievidenskab fra Københavns Universitet samt bassist fra BIT, London. Martin arbejder i krydsfeltet mellem leg, fortælling og koncept. Han har arbejdet med spil og formidling til børn og unge, og han har blandt andet lavet børne-tv for DR i en længere årrække. Tidligere har han også undervist i sammenspil, bas og guitar på musikskoler.