Overordnede anbefalinger

På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af CICLO 2014, er der udarbejdet en række overordnede anbefalinger, der knytter sig til åben skole-projekter omkring kunst og kreative udtryk og/eller temaet bæredygtighed, med en eventuel international dimension.

Anbefalingerne er sammenfattet ud fra en evaluering af de fem delprojekter i den danske del af CICLO 2014, og anbefalingerne knytter sig til fire overordnede forhold, som gjorde sig gældende for alle fem delprojekter. Læs de overordnede anbefalinger til:

» Professionelle kunstnere i skolen

» Samarbejdet mellem lærere og kunstnere

» Lærernes undervisning i bæredygtighed og den internationale dimension

» Det internationale skolesamarbejde

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 16.40.36“Det var fedt at der var nogen der turde bryde de grænser for hvad man normalt kan – udnytte muligheden for at lave noget anderledes.” (Lærer)
“Dette projekt har lært mig, at børnene faktisk godt kan få noget ud af noget der er så abstrakt.” (Lærer)


Professionelle kunstnere i skolen

Kunstnernes tilstedeværelse

Tilstedeværelsen af professionelle kunstnere har en stor betydning for elevernes oplevelse og deltagelse i et kunst-skoleprojekt. Kunstnerne har i kraft af deres profession et anderledes sprog og kropssprog samt en anderledes måde at arbejde på. Hos eleverne skaber dette  en særlig oplevelse af autenticitet i de kunstneriske discipliner, og det bevirker, at arbejdet med de kreative og performative kompetencer hos eleverne styrkes.

 

Kunstnerne skal være kunstnere

For at de kunstneriske forløb af eleverne opleves som betydningsfulde og autentiske, må kunstnerne, selvom de er ’på udebane’ og skal forholde sig til læringsmål og folkeskolens øvrige strukturelle rammer, holde fast i kunsten som disciplin og arbejdsmetode. De skal vise sig som kunstnere, og de skal lade kunsten vise sig for eleverne. I CICLO skal eleverne gennem kunst og kreative udtryk lære om bæredygtighed, men de skal også opleve kunstens egenværdi.

 

Ekstra voksenressourcer

I et åbent skole-samarbejde er både de tilknyttede lærere og kunstnerne tilstede hos eleverne samtidigt. Der er således ekstra voksenressourcer i undervisningen, og dette skaber mulighed for at lave nogle andre aktiviteter med eleverne.


Samarbejdet mellem lærere og kunstnere

Et nyt læringsrum

I et åbent skole-samarbejde, hvor kunstnere og lærere på lige fod arbejder sammen om et undervisningsforløb, opstår muligheden for at lave undervisning på en ny måde, og derved skabes et nyt læringsrum. Dette nye læringsrum opstår ikke nødvendigvis af sig selv, men kan aktivt hjælpes på vej når det gode samarbejde prioriteres højt, og begge parter indgår en åben og imødekommende dialog.

 

Kunstnernes og lærernes projekt

I et kunst-skoleprojekt, hvor kunstnere inviteres som gæsteundervisere, vil projektet ofte bygge på kunstnernes oplæg. Det er imidlertid vigtigt, at lærerne også kommer til at føle ejerskab for projektet, for lærerne har en centralt rolle for at projektet bliver vellykket og for at følge op med relevant supplerende undervisning.

 

Forberedende møder

Det er vigtigt, at begge parter deltager i forberedende møder bl.a. for at afstemme forventninger. Disse møder bør ikke foregå over telefon og email alene, da møderne i høj grad handler om at få en fornemmelse for hinandens verdener.

 

Forventningsafstemning

Til de forberedende møder mellem lærerne og kunstnerne, er det centralt at få afstemt forventninger om projektets overordnede målsætninger og de konkrete aktiviteter knyttet hertil samt tidsforbrug, udstyr, roller og opgaver. Ved disse møder bør man også tale om, hvilke vejledende læringsmål der skal fastsættes for projektet.
Se mere om læringsmål her.

 

Overordnede målsætninger

CICLO har som overordnede målsætninger at styrke elevernes kreative, performative, kommunikative og refleksive kompetencer. Til de forberedende møder er det centralt at lærerne og kunstnerne får talt om, hvordan man i fællesskab kommer omkring projektets overordnede målsætninger. I et CICLO projekt er det nærliggende, at kunstnerne har ansvaret for aktiviteterne, der styrker de kreative og performative kompetencer. Der kan samarbejdes om de aktiviteter der styrker de kommunikative kompetencer. I styrkelsen af de refleksive kompetencer, har lærerne en stor rolle i forbindelse med den supplerende undervisning.

 

Roller, opgaver og ansvarsområder

Disse overvejelser omkring hvem der har hvilke roller bør også handle om, hvordan samarbejdet under forløbet i klassen fungerer bedst muligt. Eksempelvis hvem der har det overordnede ansvar for at skabe ro i klassen, hvor meget styring kunstnerne ønsker at have, om lærerne skal deltage i aktiviteterne mm. Det er naturligt, at lærerne som pædagogiske fagpersoner og med godt kendskab til eleverne, står for den pædagogiske del, dvs. sørger for at få ro, at alle er med, håndterer konflikter mm. Men kunstnerne har også en pædagogisk rolle, i og med den direkte kontakt med eleverne. Det kan ligeledes være en mulighed, at lærerne kan byde ind med noget i den kunstneriske del.

 

Lærerne kender eleverne

Lærerne kender som regel eleverne godt. Denne viden er central i det pædagogiske arbejde, og det er vigtigt, at kunstnerne anerkender dette. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at lærerne informerer kunstnerne om særlige forhold omkring en eller flere elever.

 

Kunstnerne behøver ikke at kende eleverne

julie-d-wiese-200“Jeg kan lissom vade ind med træsko på. En elev der måske føler sig stemplet som uromageren, kan jeg møde med nye øjne. Jeg kan påvirke at det (rollen) bliver brudt lidt ned i den kreative situation.”
(Kunstner)

Kunstnerne behøver imidlertid ikke at have et stort kendskab til eleverne inden forløbet. Det kan faktisk være en fordel, at kunstnerne ikke kender eleverne. Kunstnerne møder eleverne med nye øjne og giver derved eleverne nye muligheder for at træde ud af eksisterende roller, som eleverne har overfor hinanden og overfor lærerne.

 

Åbenhed, struktur og planlægning på samme tid

Kunstnerne og lærerne arbejder på to meget forskellige måder. Dette kan skabe dilemmaer i forløbet, hvis ikke de to parter har en åben og imødekommende dialog. Kunstnerne arbejder ofte med åbne processer, der tilpasses undervejs og formes af situationen og de kreative elementer der skabes. Lærerne planlægger og strukturerer deres undervisningsaktiviteter meget nøje af hensyn til elevernes læring. Det er vigtigt, at begge parter udviser en gensidig respekt for hinandens forskellige måder at arbejde på, og at man forsøger at møde hinanden. Det bør naturligvis hele tiden være elevernes behov og læring der er i fokus.

“Måske skal vi som kunstnere blive bedre til at sætte nogle flere ord på hvad vi vil. Det vil måske skabe en større tryghed hos lærerne.” (Kunstner)

Sæt ord på de kunstneriske aktiviteter

Lærernes forudsætninger for at deltage og eventuelt forberede noget til projektet, forbedres når de har et klart kendskab til projektets mål, indhold og rammer. De har således brug for at vide om eleverne skal arbejde med dans, musik, billedkunst eller andet, og om forløbet skal forberedes i de enkelte fag.

 

Løbende fælles evaluering

Det er en god idé, at lærerne og kunstnerne løbende i forløbet i fællesskab evaluerer projektet og samarbejdet. Eksempelvis kan man efter hvert kunstnerbesøg drøfte, om noget skal gøres anderledes næste gang.

Det er med andre ord altafgørende, at prioritere en god dialog både i forberedelserne af projektet og under forløbet. Således kommer man omkring uklarheder og uudtalte selvfølgeligheder, og derved skaber man bedre forudsætninger for et vellykket samarbejde og et lærerigt projekt.




Lærernes undervisning i bæredygtighed og den internationale dimension

Supplerende ‘almindelig’ undervisning

I forbindelse med forløbene, opfordres lærerne til at gennemføre supplerende undervisning i emner relateret til bæredygtighed og det internationale aspekt. Lærerne og kunstnerne kan i samarbejde drøfte, hvilket konkret indhold der er mest relevant for lærerne at tage op på baggrund af de kunstneriske forløb, samt hvornår undervisningen bedst foregår i forhold til det kunstneriske forløb.

 

Kort introduktion til emnet

Inden det kunstneriske forløb, kan eleverne introduceres til emnet sådan, at de har en basal forståelse af emnet samt projektets internationale perspektiv. I mange former for kreativt arbejde er det imidlertid en fordel, hvis eleverne ikke ved for meget om emnet eller har nogle bestemte billeder i hovedet knyttet til begrebet bæredygtighed. Hvis eleverne eksempelvis får koblet billeder af plastik-øer i havet, sammen med begrebet bæredygtighed, vil de i en fri tegne- eller skriveøvelse være ‘bundet’ af disse billeder.

 

Sideløbende supplerende undervisning

Placerer man derimod den supplerende undervisning sideløbende med, eller efter de kunstneriske forløb, giver man eleverne rig mulighed for at reflektere over de kreative øvelser, koble forskellige perspektiver sammen og forstå det abstrakte gennem konkrete eksempler. Et af delprojekterne i 2014 handlede om at illustrere bæredygtighed igennem genbrug og reproduktion af bevægelser og lyde. Emnet bæredygtighed blev i dette projekt meget abstrakt for eleverne, og der var derfor behov for at forklare begrebet bæredygtighed på meget konkret vis under selve det kunstneriske forløb.

 

Betydningsfuld efterrefleksion

I de kunstneriske forløb skal eleverne fokusere på den kreative og performative del af projektet med kunstnerne, og den egentlige læring om bæredygtighed og de internationale træder i baggrunden. Denne læring kan imidlertid med fordel komme gennem undervisning efter at det kunstneriske forløb er afsluttet.

I CICLO projektet ‘KOMPOST’ fra 2014, var der ikke behov for at italesætte begrebet bæredygtighed før og under det kunstneriske forløb. I sådan et projekt, giver det mening at perspektivere de kunstneriske øvelser videre i den almindelige undervisning der følger efter forløbet. For eksempel ved bl.a. at sætte ord på, hvad social bæredygtighed indebærer, hvordan det har betydning for miljømæssig bæredygtighed, give konkrete eksempler og hele tiden referere til det arbejde, som eleverne har lavet under det kunstneriske forløb.

 

Løfte kunstforløbene videre i de andre fag

Bæredygtighed er et tværfagligt emne, og det er derfor endvidere muligt at løfte emnet videre i mange af de andre fag efter det kunstneriske forløb. I beskrivelserne af delprojekterne er der nævnt, hvilke fag der relaterer sig til projekterne.

 


Det internationale skolesamarbejde

Bæredygtig udvikling som et globalt fælles anliggende

Grundtanken i CICLO er, at elever i ind- og udland gennem kunst og kreative udtryk, skal lære om bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. CICLO indebærer derfor en større international dimension, der giver eleverne en interkulturel forståelse og en forståelse af bæredygtig udvikling som et globalt fælles anliggende. Den internationale dimension består af en kunstnerudveksling, et blogsamarbejde samt supplerende undervisning med et internationalt perspektiv.

 

Indledende præsentation skolerne imellem

For at gøre ‘det internationale’ vedkommende og personligt, etableres et internationalt samarbejde eleverne imellem i to lande gennem en blog. Det er en vigtig grundøvelse at præsentere sig for hinanden. Herved øves eleverne i at ‘sætte sig i den anden kulturs sted’, når de overvejer, hvordan de skal præsentere sig selv, og hvad der er vigtigt og relevant for de ‘andre’ at vide. På bloggene laver alle klasserne en præsentationsrunde, hvor de gennem billeder og beskrivelser af klassen, skolen og området præsenterer sig for hinanden. Eleverne kan være med til at skrive korte tekster på engelsk, og de kan tage billeder til præsentationen.

 

Direkte kunstnerudveksling

Det direkte kulturmøde er det bedste udgangspunkt for international og interkulturel læring. Ideelt set besøger alle eleverne hinanden, men som alternativ, kan udveksling af en kunstner og/eller en lærer fra hver land give et stort udbytte for eleverne i begge lande.

En god model for hvordan en direkte kunstnerudveksling ser ud blev afprøvet mellem Amager og Cape Town under CICLO 2014:

  1. En af de danske kunstnere fra åben skole-samarbejde besøger skolerne i samarbejdslandet, og laver kreative forløb med eleverne her.
  2. Den danske kunstner vender hjem og starter forløbene op på de danske skoler. Kunstnerne i begge lande holder kontakten mellem skolerne igennem bloggene og evt. Skype. Kunstnerne hjælper igennem billeder og fortællinger, eleverne til at få indblik i hverdagen hos eleverne i samarbejdslandet.
  3. De danske skoler får besøg af kunstnerne fra samarbejdslandet (som de danske kunstnere mødte på deres udlandsophold). De udenlandske kunstnere samarbejder med de danske kunstnere og eleverne om de kreative aktiviteter.

 

Et velfungerende blogsamarbejde

En blog på internettet er et nemt og hurtigt redskab til at etablere et skolesamarbejde på tværs af kloden. Et velfungerende blogsamarbejde kræver hyppig aktivitet fra de deltagende bloggere. Kommunikationen risikerer at dø hurtigt, hvis en af parterne udviser begrænset aktivitet. Blogsamarbejdet skal derfor sættes i gang i god tid før det kunstneriske forløb sådan, at den danske klasse/kunstner/lærer og den udenlandske klasse/kunstner/lærer har afstemt forventninger og løst eventuelle problemer i god tid, inden at eleverne skal kommunikere deres kreative projekter til hinanden. Hvis kunstnerne har været på udveksling, vil det være lettere for dem, end for lærene at tage ansvar for bloggen.

» Læs og udforsk hvordan CICLO blog samarbejdet i 2014 foregik og se alle bloggene her

 

Supplerende undervisning med internationalt perspektiv

Til at styrke elevernes læring om internationale forhold, er det oplagt sideløbende med et kunstnerisk forløb, at arbejde med temaet bæredygtighed i et internationalt perspektiv i den almindelige undervisning. Bæredygtighed er et relevant tema at arbejde med i et internationalt perspektiv, og det kan gøres i forskellige fag.

Eksempelvis kan man i natur/teknologi eller geografi lave et undervisningsforløb om ‘indlandsisen der smelter’ eller ‘plastik-øer i havene’. I samfundsfag eller dansk kan man give eleverne en introduktion til emnet ‘ulighed i fødevareforsyning’. Derudover, kan man i dansk, engelsk, historie, natur/teknik beskæftige sig med konkrete temaer fra de lande/samfund der samarbejdes med.

Et par eksempler kan være naturens betydning for russiske digtere, kunstnere og miljøbevægelse, hvad ‘The spirit of Ubuntu’ betyder i Cape Town i dag, og hvad vi kan lære af favelaer i Rio de Janeiro og indianere i Brasiliens urskov. Alle eksempler, som er taget op i CICLOs engelske undervisningsmateriale.

 

Andre digitale platforme

Et internationalt webbaseret skolesamarbejde kan foregå på forskellige digitale platforme eksempelvis Facebook, Instagram eller eTwinning. Der er fordele og ulemper ved de forskellige platforme. Det er vigtigt at tænke på at vælge en platform, som er nem at anvende for brugerne og som sikkerhedsmæssigt ligger indenfor de rammer, som skolerne i både ind- og udland har sat. Eksempelvis er det ikke lovligt at bruge en åben facebookgruppe i skoleregi.