Tilbage til cirklen

Fortællinger om natur, fællesskab og bæredygtighed gennem dans og skuespil

 
Projektet kort fortalt | Elevernes oplevelser og læring | Projektets struktur og forløb | Faciliteter og materialer | Virkemidler og anbefalinger | Betydningsfulde øjeblikke | Kunstnere | Projektbeskrivelse fra 2014

I projektet ‘Tilbage til cirklen’, som instrueres af skuespiller Christian Gade Bjerrum og danser Louise Seloy, arbejder eleverne med naturens karakter og væsen gennem dans og skuespil. Hensigten er at bringe eleverne helt tæt på naturen og gennem personificering af naturelementer skabe et personligt forhold til naturen. Herved handler bæredygtighed om det personlige og nære forhold til naturen.

“Når man har et personligt forhold til et træ,
begynder at opfatte det som et levende væsen,
som  noget man skal passe på og respektere,
så bliver det implicit i ens måde at være på
at man passer på hinanden og naturen.
Og deraf skaber man bæredygtighed
– (Kunstner)


Projektet kort fortalt

Inspiration fra Maya-indianerne

Kunstnerne Louise og Christian er begge inspirerede af Maya-indianernes forståelse af sammenhængen mellem natur og mennesker.

Det centrale i denne forståelse er fællesskab, kommunikation og bæredygtighed, og disse er også nøgleordene bag projektet ‘Tilbage til cirklen’.

IMG_0681-300x2251Det var vildt interessant at se,
de børn har bare en vild fantasi,
det var ikke særlig svært for dem,
de står bare og finder på ting,
de giver naturobjekter liv”
– (Kunstner)


Ud i naturen

IMG_4521-300x200Som en af de første aktiviteter i projektet tager kunstnerne eleverne med ud i naturen. Her bliver eleverne bedt om at finde et lille område, som de skal befinde sig i, undersøge og gøre til deres værested i cirka 10 minutter. De skal finde en naturgenstand fra området, eksempelvis en sten, og give genstanden personlighed og historie. Efterfølgende skal de fortælle de andre elever om denne genstands personlighed og historie. De skal også tegne deres genstand og skrive historien ned.

 


Ord om bæredygtighed

Indledningsvist får eleverne også til opgave på fem minutter at skrive alle de ord, der knytter sig til bæredygtighed, de kan. Sammen med eleverne samler kunstnerne op på denne brainstorm på tavlen, grupperer ordene og koger det ned til fem-seks centrale udtryk om bæredygtighed.

 


Stringing og talking stick

IMG_4513-300x200Ved hvert besøg laver kunstnerne en stringing process, det vil sige en proces, hvor alle elever på skift får mulighed for at tale. Den, der taler, holder en talking stick i hånden. Talking stick’en går således på runde, så alle får mulighed for at tale, mens de andre lytter. Talking stick’en er en naturgenstand, eksempelvis en gren.

 


Øvelser i at udtrykke sig kropsligt

Igennem forløbet arbejder eleverne med kropslige øvelser, dans og bevægelse. De bevæger sig til musik og øver sig i at udtrykke noget med kroppen uden at bruge ord. De lærer en koreografi, som Louise laver i samarbejde med eleverne. Koreografien bliver vist som den afsluttende performance.

 


Øvelser i at bruge stemmen

Sideløbende med de kropslige øvelser, som Louise primært står for, laver Christian stemme- og skuespilsøvelser med eleverne. En øvelse kan eksempelvis handle om, at pigerne med stemmen styrer drengenes bevægelser. Når pigerne i kor synger en tone og ændrer på lydstyrken, bevæger drengene sig enten tættere på eller længere væk fra pigerne afhængig af, om lydstyrken falder eller stiger.

 


Performance

IMG_4531-300x200Eleverne laver en performance, som de viser som afslutning på forløbet, eventuelt som arrangement på skolen for forældrene. Elevernes performance er sammensat af dans, råbekor samt skuespil, hvor enkelte elever viser personificeringen af deres naturgenstand. I performancen udfører eleverne også kropslige symboler på bæredygtighed, eksempelvis en gruppe, der bærer en enkelt person.

 


Elevernes oplevelser og læring

Kropslige udtryk

I projektet lærer eleverne, at de med kroppen, uden at bruge ord, kan illustrere et budskab.

En lærer, der deltog i projektet i 2014 udtrykte, at eleverne lærte rigtig meget af de kropslige øvelser, og denne læring viste sig et halvt år efter CICLO-projektet, hvor nogle elever under arbejdet med det årlige skoleteater kastede sig ud i at lave en koreografi

– “Vi vil gerne prøve at udtrykke det her”.

“Det var fantastisk at opleve eleverne
overvinde genertheden og
komme ud med en masse
forskellige udbrud”
– (Lærer)

 


At bruge stemmen

image3-300x225Med stemmeøvelserne udfordredes eleverne til at lave de mærkeligste lyde, råbe alt hvad de kan og i det hele taget give slip på en måde, som kan være uvant for dem. I projektet i 2014 udtrykte en lærer, at mange elever havde brudt nogle grænser i disse øvelser. Sammen med talking stick-øvelserne skal disse stemmeøvelser helt konkret understøtte det at give børnene en stemme.

 


Respekt for naturen

IMG_4530-300x200I projektet får eleverne mulighed for at komme ud i naturen og undersøge den helt tæt på i ro og nærvær. Ved at give naturgenstande personlighed og historie kan eleverne gennem leg se naturen som et levende væsen og derved knytte et personligt bånd til den. Tanken er, at dette styrker elevernes respekt for naturen og ændrer deres blik på naturen.

 


At tale og vise respekt for den der taler

Stringing som metodisk greb sammen med talking stick’en som redskab og en ramme inspireret af Maya-indianerne giver eleverne en spændende og lærerig oplevelse omkring det at tale og blive hørt samt vise respekt for og lytte til den talende.

 


Blufærdighed og åbenhed

I arbejdet med dans og skuespil udfordres eleverne til at lægge blufærdigheden fra sig og åbne sig op. Kunstnerne gør meget ud af at skabe trygge rammer for eleverne og ikke presse dem til at gøre noget, de ikke har lyst til. I projektet i 2014 lagde lærerne vægt på, at projektet havde haft stor betydning for elevernes åbenhed. De var blevet positivt udfordret, og til den afsluttende performance ønskede alle eleverne at deltage.

 


Stilhed

Kunstnerne ønsker også gennem projektet at give eleverne en fornemmelse for, hvad stilhed er og kan gøre. Flere gange i forløbet sætter de fokus på stilhed, blandt andet i øvelsen, hvor eleverne skal finde et værested i naturen. Det har vist sig, at det kan være svært for mange elever at være i stilhed.


Projektets struktur og forløb

Forløbet

I projektet kommer kunstnerne på besøg på skolerne og laver forløbene her. Projektet, som blev afprøvet i 2014, forløb over fire gange à fire timers varighed med en-to uger mellem hvert besøg.

 


Opdeling af eleverne

I forløbet laver kunstnerne ofte en opdeling af eleverne, sådan at Louise arbejder med dans og bevægelse med den ene halvdel af eleverne, mens Christian laver stemme- og skuespilsøvelser eller tager eleverne med ud i naturen. Efterfølgende bytter grupperne rundt.

 


Imellem kunstnerbesøgene

Imellem kunstnerbesøgene øver klasserne koreografien til den afsluttende performance. Hvis der er øvelser og opgaver, som de ikke havde nået at færdiggøre med Christian og Louise, sørger lærerne for at hjælpe eleverne med at gøre det færdigt.

 


Performance

IMG_4537-300x200Projektet afsluttes med en performance, hvor forældre, klassekammerater og andre bekendte kan opleve elevernes kunstneriske og kropslige fortællinger om natur og bæredygtighed.




Faciliteter og materialer

Et nærliggende roligt naturområde

Eleverne og kunstnerne tager ud i et nærliggende naturområde. Det er vigtigt, at der er ro til at fordybe sig og undersøge naturen helt tæt på.

IMG_4519-300x200

 


Et rum med plads til bevægelse

Øvelserne med dans og bevægelse kræver et stort lokale, eksempelvis en gymnastiksal. Der skal også være mulighed for at afspille musik. Det var vigtigt, at eleverne i dette rum kan udfolde sig i tryghed og uden forstyrrelser, idet øvelserne for nogle elever kan være grænseoverskridende.

 


Ekstra lokale

Når kunstnerne deler eleverne op imellem sig, er der indimellem behov for et ekstra lokale.


Virkemidler og anbefalinger

Voksne med andre kompetencer

I et projekt som dette får eleverne mulighed for at opleve voksne, som har nogle andre kompetencer, end dem lærerne besidder. Øvelsen med talking stick’en handler i høj grad om det, eleverne arbejder med hver dag – at den der rækker hånden op får lov til at sige noget, og de andre lytter. Men gennem den nye ramme med en ny og anderledes aktivitet instrueret at nogle andre voksne, kan eleverne få ny motivation til at deltage i en øvelse, der er velkendt.

 


Kropslighed og bevægelse

Kropslige udtryk og bevægelse udgør en stor del af dette projekt. Der er tale om en anden form for bevægelse, end den der foregår i idræt. I projektet i 2014 udtrykte både elever og lærere, at eleverne i projektet havde lært at bevæge kroppen på en anden måde, og at dette havde været det særlige ved projektet.

“Så skal vi ikke bare sidde på
vores flade i klassen og lære noget,
vi får lov til at lave fysiske ting”
(Elev)

IMG_0755-300x225

 


Ud i naturen

Begrebet bæredygtighed indeholder mange elementer, men centralt i begrebet står respekten for og behandlingen af naturen. I projektet får eleverne mulighed for at fordybe sig i naturen, undersøge den på nært hold, lege i og med den og give den personlighed og historie. Ideen er at give eleverne oplevelsen af naturen som et levende væsen; et væsen man behandler som andre levende væsner.

 


Plads til at deltage på forskellige måder

For at give eleverne fornemmelse for fællesskab er kunstnerne opmærksomme på hele tiden at invitere alle ind i fællesskabet.

image3-300x225“For os handler det [bæredygtighed]
også om hvordan vi er med hinanden
i samfundet, i relationer
– (Kunstner)


Dette handler blandt andet om at give plads til at deltage på forskellige måder og ikke presse nogen til at gøre noget, de ikke har lyst til. Eksempelvis var der en elev i projektet i 2014, der havde det svært socialt. Eleven blev tilbudt at styre musikken og tog med glæde imod opgaven.


Alle bør høres

I projektet ligger kunstnerne vægt på, at alle får taletid og bliver hørt som en del af at være i et fællesskab. Igennem en stringing-proces får eleverne hver gang mulighed for at udtrykke deres meninger og forslag. Eleverne er blandt andet med til at bestemme, hvad der skal siges under forestillingen, og de kan bidrage med ideer til koreografien. Lærerne bliver også inviteret ind i cirklen til stringing.

 


En betydningsfuld performance

Igennem projektforløbet arbejder eleverne på deres performance, som udgør afslutningen på projektet. Denne performance har stor betydning for eleverne arbejdsproces og motivation. Til den afsluttende performance i projektet i 2014 oplevede både kunstnerne og lærerne at blive rørte, de kunne se, at forældrene var imponerede, og eleverne var naturligvis meget stolte.




Betydningsfulde øjeblikke

 

 

Rasmus, sneglen og stenen

Rasmus går over mod den lille skov. Et par af de andre går også den vej… Hvor er der et godt sted?…

Han går lidt væk fra de andre.  “Måske bag den busk derovre”, siger han for sig selv…

Han sætter sig ned i noget blødt mos… Hvad mon han nu skal?… Der er næsten helt stille… Han binder sit snørebånd, der er gået op… en snegl! Der sidder en snegl på en sten lige ved Rasmus’ fod… Godt jeg ikke trådte på den, tænker Rasmus…

Rasmus tænker på, om han skal tage sneglen op i hånden… Den er lidt slimet, og den har lavet et slimspor på stenen… Gad vide, hvad stenen siger til det? Kan den mærke det?… “Kan du mærke det, Hr Sten?” spørger Rasmus.

 

Gamle Hr. Sten

“Det her er Hr Sten. Han er en meget gammel sten og han bryder sig ikke om, når en snegl kravler på hans ryg. Han kan ikke li’ slim.

Hr. Sten var engang meget større og stærkere og med flere kanter. Nu er han mindre og mere rund. Hr. Sten er en oldefar, han har 220 oldebørn. Hr Sten kan godt li’ at ligge i blødt mos, og han elsker når solen skinner varmt” – fortæller Rasmus. Han står med stenen i hånden og aer den ‘på ryggen’.

Rasmus fortæller videre, han griner indimellem, de andre griner også… de vil gerne høre mere om gamle Hr Sten.



Louise Seloy & Christian Gade Bjerrum

Kunstnerne

Louise-Seloy200Louise Seloy
Louise er uddannet danser og koreograf ved The Northern School of Contemporary Dance. Hun har arbejdet med børn/unge og bevægelse siden 1999.

I 2004 startede Louise hos Dans i Nordvest og Uppercut Danseteater, hvor hun underviste og turnerede i ind- og udland med diverse danseforestillinger for børn og unge. Hun har også undervist børn og unge gennem Dans i Uddannelse / Dansekonsulenterne.
Christian-Gade-Bjerr200

Christian Gade Bjerrum
Christian er uddannet skuespiller ved Skuespillerskolen Århus Teater. Christian lavede en Klovne-børneforestilling i 2009, Mr. Green Cirkus, der turnerede rundt i Danmark.

Derudover har han været i Nigeria og lave klovneperformance for børn i alderen 5-16 år. Christian arbejder desuden som yogalærer.